Værdiset

Håndbold-Værdi 



Team HK Køge vil til stadighed være en naturlig og aktiv del af det sociale netværk, der skal være med til at sikre hele mennesker i et godt miljø. Klubben vil udbrede kendskabet og interessen for at spille håndbold samt medvirke til at højne niveauet for håndboldsporten. Klubben vil være en aktiv, fremadrettet og visionær håndboldklub i Køgeområdet. Vi vil forene bredde med - elitehåndbold, således, at alle får mulighed for at dyrke håndbold på deres niveau. 

Team HK Køge vil gerne lære børn og unge at spille håndbold, samtidig med, at de har det sjovt med deres idræt. 

Vi ønsker: 
At børn og unge får glæde af håndboldspillet – såvel individuelt, som kollektivt

• At børn og unge skal glæde sig til at komme til træning hver gang 
• At give børnene en god fritid blandt kammerater og ledere 
• At udvikle børn og unges socialekompetancer 
• At Børn og unge skal motiveres til at spilleog lære håndboldspillet 
• At træningen skal være sjov, varieret, udfordrende og lærerig for den enkelte spiller
• At alle på et hold skal lære, at fungere sammen som et hold – at give en forståelse af, at hver enkelt spiller har betydning for holdet uanset talent.



Det ligger os meget på sinde:

• At lære børnene, at når man har valgt en holdsport, så forpligter man sig til, at yde til fællesskabet.
• At lære børnene, at den enkelte spiller har et ansvar for sine holdkammerater – og et ansvar for at gøre sit bedste for at hjælpe holdet.
• At også forældre bakker op om holdet såvel som klubben.

Team HK Køge er klar over, at vi som frivillige ledere har stor betydning forbørn og unges udvikling.
Vi ønsker at ledere og trænere: 
• Skal bakke op omkring den enkelte spillers trivsel, såvel som holdets trivsel
• Skal være åbne overfor de problemer, vi møder til træning
• Som et minimum forpligtiger sig til at lytte til den enkelte.
• Vi ønsker at træner og ledere arbejder på tværs af de enkelte årgange 


Team HK Køge vil tilstræbe, at der er en god blanding af sjov og konkurrence i vores idræt. Vi lægger ikke skjul på, at vi synes, at det er sjovest at vinde. Derfor ønsker vi, at udfordre vores spillere mest muligt. Det betyder, at vi forsøger, at tilmelde så mange hold som muligt i A, Elite og øst rækker. 
Det kan give store nederlag, men vores erfaring siger, at det på sigt er sportsligt mere udviklende.

Team HK Køge har udarbejdet en udviklingsplan for ungdomsafdelingen: ”Den røde tråd”.

Udviklingsplanen beskriver retningslinjer om, hvad de forskellige hold/spillere skal lære i de forskellige årgange indenfor det tekniske, taktiske og fysiske områder.

Planen er lavet velvidende, at alle årgange ikke er lige store, eller for den sags skyld lige talentfulde, lige som der ikke er taget højde for hvor længe spillerne har spillet håndbold. Det er dog klubbens ønske, at vores trænere følger denne plan. 

Team HK Køge uddanner løbende vores ungdomstrænere ved at sende dem på trænerkurser og temaaftner. 

Alle bestræber sig på, at udfylde trænerrollen bedst muligt, og det er derfor vigtigt, at også I somforældre bakker positivt op.

Team HK Køge har derfor nogle forventninger til jer, som til alle andre, som er tilknyttet klubben:

• Udvis korrekt/ordentlig adfærd overfor såvel Team HK Køge spillere som modspillere 
• Udvis korrekt/ordentlig adfærd overfor dommere og officials (både fra Team HK Køge og modstanderlejren) 
• Udvis korrekt/ordentlig adfærd overfor andre tilskuere

Team HK Køge ønsker, at være kendt for positive spillere, trænere, ledere og ikke mindst tilskuere. 

Din attitude på tilskuerpladsen påvirker på godt og ondt alle aktører i hallerne, dvs. spillere, trænere og dommere. 
Vi ønsker også, at tilskuere skal have det sjovt, når de kommer til håndbold.

Team HK Køge er alle træner og ledere frivillige har altid brug for en hånd, så I er altid velkomne til at kontakte én fra udvalget, hvis I skulle have fået lyst til at gøre et stykke frivilligt arbejde for klubben.

Kontakt gerne træneren, ledere eller udvalget, hvis du har spørgsmål.. 

Vi vil gerne have et godt samarbejde med jer forældre og vi glæder os til at se jer i hallerne til håndbold. 
Det betyder rigtig meget for dit barn,og de frivillige ledere.

For at få det hele til at fungere er der jo også praktiske ting, som vi har brug for jeres hjælp til – eksempelvis vask af spiller tøj, kørsel til udekampe og dommerbord ved hjemmekampe.

Team HK Køge håber med dette at have givet et indblik i hvad vi forventer af dig som spiller, forældre, men også hvad vi som klub kan tilbyder 

Vi forsøger alle at gøre vores bedste – og vi har rigtig mange sjove og fornøjelige timer sammen med jeres børn. 

Oprettet af: Team HK Køge



Opdateret: 19. juni 2010

Banner