Fairplay

Fairplay i håndboldkampe SHF’s Fairplay projekt
SHF har i de senere år fået et stigende antal klager omhandlende den alt for rå tone i kommunikationen i forbindelse med håndboldkampe.
Klagerne går ofte på de af spillets parter, der ikke selv er på banen – trænere, ledere, tilskuere og ikke mindst forældre, der i deres iver for at påvirke præstationerne på banen benytter sig af grove verbale udladninger. Det er en udvikling, der ikke klæder håndboldsporten og på sigt kan være med til at skade det arbejde, der gøres for at få håndbolden til at fremstå som et attraktivt tilbud til børn og unge.

Som et forsøg på at få en mere harmonisk afvikling af håndboldkampene har SHF startet et Fairplay projekt i drenge AA og pige AA, hvor der på grundlag af spørgeskemaer til trænere og dommere gives tilbagemeldinger omkring afviklingen af turneringskampene i disse rækker. Der skal gives bedømmelser af opførslen hos modstandernes spillere og ledere, dommer, samt om opførsel og tilråb fra hjemme- og udeholdets tilskuere.
På baggrund af besvarelserne bliver der kåret en fairplay vinder med præmier til spillere og træner ved sæsonens afslutning.

Køge Rishøj Håndbold opfordrer til, at vore trænere, spillere, forældre og publikum ved både hjemme- og udekampe vil optræde med Fairplay til gavn for håndboldsporten. 

Bestyrelsen
Banner